Senaste inläggen

Av Mads Jespersen - 30 mars 2020 09:53

Jeg har investeret i en ny lækker racercykel og var på min første tur på den i lørdags. Det er så skønt og befriende at cykle ud i det åbne landskab. Her elsker jeg at nyde den friske luft, friheden og at komme lidt i form. Jeg vil klart anbefale alle at cykle en tur en gang i mellem, det kunne f.eks være en fast søndagstur. Eller jeg vil faktisk ikke anbefale, at det er en fast dag om ugen, men bare mindst en dag om ugen. Grunden er vejret, da det er langt skønnere at cykle i lidt solskin fremfor regnvejr. Når solen skinner, og du cykler ved åbne marker, så har du ikke lyst til at stoppe igen.

For mig er det skønt at cykle alene, men ofte tager jeg også en tur med en kammerat. Det afhænger lidt af hvilken slags cykeltur, jeg ønsker. Hvis jeg har brug for at få luftet tankerne lidt og styre tempoet selv, tager jeg en tur alene. Ønsker jeg en hyggelig samtale med en god ven, og en der kan presse en lidt, så tager jeg en tur sammen med en. Det afhænger altså meget af, hvad jeg gerne vil have ud af turen.

Nu tænker du sikkert, at du skal have den dyreste og lækre racercykel og være i den bedste form for at komme på en cykeltur. Det skal du dog slet ikke, jeg vil anbefale alle at gøre det. Så længe at cyklen har luft i dækkene, og kæden sidder på, så er det bare afsted. Man skal jo altid starte et sted, og hvis du så bliver bidt af det, så kan du altid opgradere dit udstyr. For jo, det er jo langt sjovere på en fed racercykel, da du kan køre en del hurtigere. Jeg sidder lige nu og kigger på min fine cykel, der hænger på et cykelophæng i stuen. Og jeg må bare sige, jeg er så vild med den. Før cyklede jeg bare på en helt almindelig herrecykel, hvilket var super sjovt og helt fint til formålet. Når du får lidt bedre ben og begynder at synes, at cykling er sjovt, så skal du opgradere. Det er der, jeg er nået til i min cykelkarriere. Eller måske ikke så meget karriere, da jeg ikke drømmer om at blive professionel. Det er heller ikke formålet med dette blogindlæg at få dig til at blive professionel, for så skal du i stedet starte i en klub. Nej, det skal være som en hyggelig fritidsinteresse, når du har lyst til det.

Jeg håber, at du nød dette blogindlæg, og at det kan inspirere dig til at hoppe op på jernhesten en gang i mellem. Jeg vil komme til at blogge meget mere omkring cykling og andre hverdagsting. Så du er meget velkommen til at følge med.


Presentation

Fråga mig

0 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
           
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
<<<
Mars 2020
>>>

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik


Ovido - Quiz & Flashcards